En safeticket billetløsning
Tante Olga - 21.10.2011 kl. 22:00

Shades of Blue

Super-tight Chicago-blues. Stålstærkt spillet og med en dirrende nerve.

Efter syv års pause er et af dansk blues’ flagskibe igen på scenen. Det århusianske band, med sangeren James Loveless i front, bragte i halvfemserne nye standarder til dansk blues med et utal af koncerter og de anmelderroste albums ”Shades of Blue” og ”On a Mission from Muddy Waters”. Nu er missionen genoptaget – til ære for Muddy Waters og blues-folket. Bandet selv svæver i de højere luftlag efter genforeningen, og glæden og engagementet brænder igennem i musikken. Med sin baggrund i amerikansk gospel synger James Loveless med en ægthed og power, der kræver opmærksomhed. En opmærksomhed han til fulde får fra gruppens anden frontfigur - guitar-ekvilibristen Uffe Steen samt bandets solide rytmegruppe -Morten Brauner på bas og Claus Daugaard på trommer. Det er tight Chicago-blues, når den er bedst – med et hårdtslående repertoire bestående af  Shades of Blues’ egne numre og klassikere som ”I’m Ready”, ”Hoochie Coochie Man” og ”Crosscut Saw”. Der er en sjælden nerve og dynamik i sammenspillet, og gnisterne fyrer gennem lokalet, når kvartetten serverer sin originale blues.

Arrangøren oplyser

Se www.tanteolga.dk

Tidspunkt for afholdelse 21.10.2011 kl. 22:00

Arrangør Tante Olga Tlf: 86411970

Tante Olga Søndergade 6 8900 Randers C

Billetsalget er slut