En safeticket billetløsning
Tante Olga - 06.11.2015 kl. 22:00

Michelle Birkballe & Band

Stor karakteristisk stemme og en charmerende personlighed, det er rock på dansk med mundrette tekster

Hun er efterhånden en erfaren pige, hende Michelle Birkballe.
Sprang ud som fuldtidsmusiker, kun 17 år gammel, og har siden turneret land og rige rundt.
Begyndte på de små og hyggelige steder, hun stadig elsker at vende tilbage til, men nu på stadigt flere og større spillesteder og festivaler.
Også i fængsler landet over, til uhæmmet begejstring for de indsatte.
Og på tv, bl.a. som populær, hyppig gæstestjerne i Mariehaven. Hendes duet i "Mig og mine sange" med vennen, Rock Nalle, er set over 50.000 gange på Youtube.
Michelle har også bl.a. spillet opvarmning for Bon Jovi, Walter Trout og Status Quo.
Varemærket er den både rå og sensuelle, hæse stemme, det frække grin, og de sjove historier hun altid kan ryste ud af ærmet.

Men selvfølgelig først og fremmest sangene.
Hudløst ærlige, går de lige i hjertet på publikum. Sunget med en blues- rockstemme, der ikke er magen til herhjemme.
Michelle er i front med guitaren, og backet op af et hold virkelig gode musikere, hun selv har samlet.
Og med Michelles evne til at skabe kontakt med publikum, snyder du virkelig dig selv, hvis du ikke oplever hende live.
Men heldigvis for os andre har hun da også udgivet albums. Med egne sange og spændende nytolkninger af Michelles favoritter blandt blues-rockklassikerne.

4 albums er det blevet til og nu er et femte på vej. Udelukkende med Michelles egne, nyskrevne danske sange. Om alt det, der rører
os alle sammen, og produceret af selveste Billy Cross. Du kan godt glæde dig.











Arrangøren oplyser

Fra 21:30 på koncertdagen
sælges billetter kun ved indgangen.
Dørene åbner kl. 21.30.
Når du køber Tante Olga billet som Printselv-billet,
koster det 6,25 kr. pr. billet i omkostning
til print selv firmaet.
Dertil kommer Dankort gebyr til PBS.

Tidspunkt for afholdelse 06.11.2015 kl. 22:00

Arrangør Tante Olga Tlf: 86411970

Tante Olga Søndergade 6 8900 Randers C

Billetsalget er slut