En safeticket billetløsning
Tante Olga - 18.09.2015 21:00

Loveless, Frimer & Poulsen

Med stor autenticitet og indlevelse fortolker trioen gamle spirituals og bluessange

En fælles kærlighed til spirituals, den tidlige gospel og blues har forenet James Loveless, Ole Frimer og Olav Poulsen i et nyt frugtbart musikalsk samarbejde. Med stor autenticitet og indlevelse fortolker trioen de gamle spirituals og deres universelle følelser på tværs af tid og verdenshave. Det er fortællinger fra det nære liv - om smertelige tab, længsel og altfavnende glæde. Konceptet for musikken er bevidst nøgent. Her er ingen store gospelkor i baggrunden. Materialet er skrællet helt ind til den blottede nerve, hvor sangen og musikken står nøgent. Der, hvor intellektuelle og sociale skel brydes ned. Der, hvor hjertet taler. James Loveless’ stærke og hudløse vokal trækker på hele bagagen fra opvæksten - flankeret af Ole Frimers groovy og soulfulde akkompagnement og Olav Poulsens eminente slideguitar.

Loveless, Frimer & Poulsen byder blandt andet på klassikere som ’Will The Circle Be Unbroken’, This Little Light of Mine’ og ’Jesus On The Mainline’. Stilmæssigt trækkes der tråde til beslægtede genrer som folk og blues og et snert country. Rødderne er de samme, og det simple og sanselige udtryk er hele tiden i centrum.


Arrangøren oplyser

Fra 20:30 på koncertdagen sælges billetter
kun ved indgangen.
Dørene til koncertlokalet åbner kl. 20.30.
Når du køber Tante Olga billet som Printselv-billet,
koster det 6,25 kr. pr. billet
i omkostning til print selv firmaet.
Dertil kommer Dankort gebyr til PBS.

Tidspunkt for afholdelse 18.09.2015 21:00

Arrangør Tante Olga Tlf: 86411970

Tante Olga Søndergade 6 8900 Randers C

Billetsalget er slut