En safeticket billetløsning
Tante Olga - 04.09.2015 21:00

En hyldest til Robert Jonhson, alle 29 sange

En hyldest til Robert Jonhson, alle 29 sange. Fortolket af Troels Jensen, HP Lange, Nisse Thorbjørn, Rasmus Lund & Frederik Damsgaard

Robert Johnson (1911 – 1938) nåede fra 1936-37 at indspille 29 sange, der fik stor indflydelse på vestlig musik. Især i blues og 60′ernes rock kan den stærke påvirkning ses i genfortolkningerne af Robert Johnsons repertoire. Flere af Danmarks bedste blues-musikere har fundet sammen for at hylde en af de allerstørste bluesmusikere ved at fortolke alle hans 29 skelsættende sange.

Troels Jensen er uden tvivl en af danmarks allerstørste bluesartister og med en lang og imponerende karriere bag sig har han i en menneskealder været med til at definere det danske bluesmiljø, han turnerer aktivt med bla. Delta Bluesband.Troels Jensen modtog prisen “Årets Danske Bluesnavn” i 2002.

H.P. Lange er efterhånden en veteran på musikscenen i Danmark. Som en af de få fortolkere af den akustiske bluestradition, har han siden mid-80’erne spillet mere end 100 koncerter om året i Danmark og udlandet – lige fra små klubber til de store blues & jazz festivaler.H.P. Lange har udgivet 9 cd’er i eget navn. To af dem har vundet The Danish Music Award for bedste blues/roots udgivelse. Flere er blevet nomineret bla. For bedste folk-instrumentalist. H.P.Lange modtog prisen “Årets Danske Bluesnavn” i 2011.

Nisse Thorbjørn slog for alvor sit navn fast i 2009 med udgivelsen af “CPH Slim”, hvor hans samarbejde med bla. Peter Thorup og Kira Skov blev tildelt 4 Hjerter i Politiken. Nisse Thorbjørn modtog prisen “Årets Danske Bluesnavn” i 2009. Nisse Thorbjørn er måske mest kendt med sit orkester Copenhagen Slim Band og for sit samarbejde med John Primer og Lurrie Bell som han spillede med i Chicago første gang i 2003, det er også herfra at han fik tilnavnet “Copenhagen Slim”.

Rasmus Lund (Trommer) og Fredrik Damsgaard (Bas) er en fænomenal rytmesektion bestående af to sværvægtere fra det danske musikliv.


Arrangøren oplyser

Fra 20:30 på koncertdagen sælges billetter
kun ved indgangen.
Dørene til koncertlokalet åbner kl. 20.30.
Når du køber Tante Olga billet som Printselv-billet,
koster det 6,25 kr. pr. billet
i omkostning til print selv firmaet.
Dertil kommer Dankort gebyr til PBS.

Tidspunkt for afholdelse 04.09.2015 21:00

Arrangør Tante Olga Tlf: 86411970

Tante Olga Søndergade 6 8900 Randers C

Billetsalget er slut